Jagttider i Danmark: sådan bruger du vildtkameraet til at forberede jagtsæsonen

Den 1. september er festdag for en stor del af landets jægere. Det er dagen, hvor efterårets riffeljagt på det store hjortevildt går ind i store dele af landet — men ikke overalt, og ikke på det hele. For netop kronvildt og dåvildt gælder der så mange lokale jagttider, at to marker på hver sin side af en motorvej kan have hver sit sæt datoer. »Jagttiderne for kronvildt og dåvildt kan være svære at navigere i, fordi der er mange lokale jagttider, og de varierer fra område til område,« som forstkandidat Anders Larsen fra Miljøstyrelsen har formuleret det. Det korte, ærlige svar på »hvornår må jeg gå på jagt« er derfor: det afhænger af arten — og af præcis hvor du står.

Her er rammen. De generelle jagttider er samlet i jagttidsbekendtgørelsen — pr. denne sæson BEK nr. 470 af 17. maj 2024, gældende fra 1. juli 2024. Den fastsætter, hvornår hver art må jages, og hvornår på døgnet. Hovedreglen for tidsrummet er enkel: »Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang«. Undtagelserne er få og vigtige — ænder og gæs må jages fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang, og kronvildt har lokale undtagelser visse steder i Jylland. Alt vildt, der ikke er fastsat en jagttid for, er fredet hele året.

Og så er der den del, som denne artikel egentlig handler om. Datoen i bekendtgørelsen fortæller dig, hvornår du må. Den fortæller dig ingenting om, hvornår dyrene faktisk bevæger sig på netop dit terræn — hvornår råbukken træder ud, om vildsvinene kun kommer om natten, hvornår kronhjorten begynder at brøle. Det er her et vildtkamera, hængt op i ugerne før jagten, er guld værd. Det læser dyrenes døgnrytme, deres trækruter og bestanden på stedet, mens du selv sidder hjemme — så du på åbningsdagen ikke gætter, men ved.

Bekendtgørelsen fortæller dig, hvornår du må. Kameraet fortæller dig, hvornår det giver mening.

Rammen: hvem fastsætter jagttiderne, og hvorfor de flytter sig

Før du læser en eneste dato, er det værd at forstå, hvor de kommer fra — for det forklarer, hvorfor de ikke er hugget i sten. De danske jagttider revideres som udgangspunkt hvert fjerde år. Grundlaget er fagligt: DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet — udarbejder en biologisk baggrundsrapport om de jagtbare arters bestand og tilstand, og den udgør en væsentlig del af det faglige grundlag for Vildtforvaltningsrådets og myndighedens indstilling til ministeren. Datagrundlaget er blandt andet vildtudbyttestatistikken, vingeundersøgelserne og landsdækkende optællinger.

Jagtens rammelov er lov om jagt og vildtforvaltning; det er i medfør af den, at jagttidsbekendtgørelsen fastsættes. Selve forvaltningen af jagtområdet ligger i dag hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) — funktioner, der tidligere lå under Miljøstyrelsen. Det er hos SGAV, du finder den officielle jagttabel og de regionale kort.

Den seneste ændring trådte i kraft 1. juli 2024, og den er lærerig, fordi den viser hvordan jagttiderne bevæger sig. Ændringen ramte udelukkende hundyr og kalve af kron- og dåvildt — »der er ingen ændringer i jagttiderne på handyr« — og begrundelsen var ligetil: »Bestandene af kron- og dåvildt vokser fortsat flere steder,« og de forlængede jagttider skal dæmpe væksten og dermed mindske skaderne i skove og på landbrugets afgrøder. Parallelt arbejder Den Nationale Hjortevildtgruppe under Vildtforvaltningsrådet på en adaptiv forvaltningsplan for kronvildt og dåvildt, som forventes at træde i kraft i 2026 — med ændrede jagttider også for hjortene. En samlet biologisk baggrundsrapport fra DCE leverer grundlaget for netop den revision, der sigter mod sæsonen 2026/27.

Det praktiske budskab: læs aldrig en jagttid som en evig sandhed. Datoerne i denne artikel er korrekte for den gældende bekendtgørelse, men en revision er på vej, og lokale kort justeres. Slå altid den aktuelle jagttidsbekendtgørelse op på retsinformation og myndighedens kort, før du planlægger en jagt.

Læs aldrig en jagttid som en evig sandhed. Slå den op igen, hver sæson.

Jagttid på døgnet: solopgang, solnedgang — og undtagelserne

Tidsrummet er lige så bindende som datoen, og her snubler flere end man skulle tro. Hovedreglen står i bekendtgørelsens § 3: jagt må kun finde sted mellem solopgang og solnedgang. Så langt, så enkelt. Men tre undtagelser er værd at kunne udenad.

Ænder og gæs må jages fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang. Det er den udvidede morgen- og aftentime, der gør en tidlig andetræk-post lovlig. Krager og husskade har en mindre udvidelse (fra én time før solopgang til solnedgang). Og så er der kronvildt, som er den mest lokale af dem alle.

For kronvildt findes der steder, hvor man må jage i dæmring og skumring — altså henholdsvis før solopgang og efter solnedgang. »Ved dæmringsjagt forstår man jagt før solopgang, mens skumringsjagt er jagt efter, at solen er gået ned,« forklarer Miljøstyrelsen. Men det er stramt geografisk afgrænset: »Det er udelukkende i et bælte på tværs af Jylland, jægerne har mulighed for dæmringsjagt eller dæmrings- og skumringsjagt,« og det præcise tidsrum varierer fra område til område. På Djursland må kronvildt jages både før og efter solnedgang; i visse områder i Midt- og Vestjylland må det jages før solopgang. Et krav, der er nemt at overse: skumrings- og dæmringsjagt på dåvildt er ikke tilladt. Uanset hvor du står.

Fordi disse døgn-undtagelser er lokale og ligger inde i bekendtgørelsens bilag for kronvildt, er der kun ét sikkert svar: find dit område på det regionale kort og læs både datoerne og det tilladte tidsrum der.

Artsoverblikket: hvornår må hvad jages

Her er de generelle jagttider for det vildt, de fleste danske jægere går efter. Vigtigt: for kronvildt og dåvildt er tabellen kun en pegepind — de rigtige datoer for dit sted står på de regionale kort, ikke i den generelle tabel.

Et par ting bag tallene er værd at kende, fordi de forklarer, hvorfor sæsonen ser ud, som den gør.

Rådyret er den mest udbredte jagtbare klovbærer i landet og typisk hovedmålet med et vildtkamera på privat jord. Læg mærke til den todelte råbuk-sæson: forårs- og sommerbukken fra 16. maj er en stor del af den samlede jagt. Faktisk blev 87 % af de voksne bukke nedlagt under forårs- og sommerjagten, og over halvdelen — 50,2 % — af det samlede rådyrudbytte blev nedlagt i maj. Samtidig er der grund til at holde øje med bestanden: efter en rekord på 132.372 nedlagte rådyr i 2009/10 er udbyttet faldet markant, med omkring 4,4 % årligt i perioden 2011–2020, sandsynligvis på grund af sygdom (»rådyrsyge«) og faldende økologisk bæreevne. Det gør den lokale viden, et kamera giver dig om netop din bestand, mere værdifuld, ikke mindre.

Kronvildt og dåvildt er der til gengæld blevet flere af. Krondyret fandtes frem til 1970 kun få steder i Jylland, men har siden bredt sig til det meste af halvøen, og DCE vurderede i 2022 bestanden til knap 50.000 dyr. Dådyret, indført til Danmark formentlig i vikingetiden, er vokset kraftigt især de seneste tre årtier og skønnes til omkring 60.000 dyr. Det er den vækst — og skaderne på afgrøder, den fører med sig — der driver de løbende justeringer af de regionale jagttider.

Vildsvinet kræver en dansk fodnote. Det er oprindeligt hjemmehørende her, men det sidste dyr i den oprindelige fritstående bestand blev skudt i Jylland i 1801. I dag er det »politisk besluttet, at vildsvinet ikke skal have lov til at genetablere fritstående bestande«; derfor må det reguleres året rundt, og der findes et såkaldt nedskydningspåbud fra 1996. Frit levende vildsvin træffes især i det sydøstlige Jylland tæt på den tyske grænse. Så selv om der står en jagttid i tabellen, er den danske virkelighed reguleringspræget.

Ræv og hare viser hver sin historie i statistikken. Rævens udbytte toppede sidst i 1960'erne med over 55.000 dyr om året og ligger nu omkring 24.000; ræv har jagttid, men må derudover reguleres uden for jagttiden på en række betingelser — for eksempel omkring forsvarligt indhegnede frilandsgrise og fjerkræ. Haren er den mest markante nedtur: udbyttet er faldet med cirka 4,9 % om året — fra over 150.000 i 1995 til knap 30.000 i 2023 — først og fremmest på grund af landbrugsintensivering. Jagttiden på hare blev justeret i 2020 for at mindske risikoen for at skyde hunner med afhængige unger.

Gæs og ænder har deres egne finesser. Grågåsen, hvis ynglebestand er ottedoblet siden midten af 1990'erne, må ud over den ordinære jagttid jages allerede fra 1. august på omdriftsarealer, når man holder afstand til vådområderne — en regel, der er sat for at afværge markskader. Gråanden — en af Danmarks almindeligste og talrigeste ynglende vandfugle — bærer det meste af andejagten, og for ænder er det ±1½ time-reglen, der gør den tidlige morgentræk lovlig.

Datoen siger, hvornår sæsonen åbner. Statistikken siger, hvorfor — og hvor du bør træde varsomt.

Sådan læser vildtkameraet dyret, før sæsonen åbner

Nu til den del, hvor kameraet gør en reel forskel. En jagttid er en kalender. Et dyrs døgnrytme er alt det, kalenderen ikke fortæller — og det er præcis den, du kan aflæse ved at hænge et vildtkamera op på et trækpunkt, en foderplads eller en vekslen i ugerne, før du selv går ud.

Værktøjet passer til opgaven, fordi det netop registrerer det skjulte. Rovdyr og hjortevildt er svære at overvåge, fordi de er mobile og overvejende nat- og tusmørkeaktive — men »kamerafælder giver indblik i denne skjulte verden uden at forstyrre de observerede dyr,« som en tjekkisk kamerafælde-undersøgelse af blandt andre ræv formulerer det. Hvert billede bærer et tidsstempel, og når du lægger nok af dem sammen, tegner der sig et mønster af, hvornår dyret bruger stedet.

Mønstrene er artsspecifikke, og de er værd at kende, før du tolker dine egne billeder:

• Rådyr er stærkt tusmørkeaktive med toppe ved daggry og skumring. En italiensk undersøgelse, der overvågede foderpladser med kamera, fandt, at rådyrenes besøg »toppede ved daggry og skumring« og aftog fra vinter mod forår, i takt med at vegetationen kom igen. Ser du dine rådyr klumpe sig omkring de to tusmørkevinduer, er det helt efter bogen.
• Vildsvin er overvejende nataktive. I et argentinsk kamerastudie faldt 76,7 % af hændelserne mellem kl. 21 og 3 med en top omkring midnat. Og aktiviteten flytter sig: i et tysk biosfærereservat var vildsvinene primært nataktive, med dagaktivitet mest om sommeren, og litteraturen viser, at de bliver »næsten udelukkende nataktive« i områder med jagt eller stor menneskelig aktivitet. Med andre ord — begynder du at jage dem, trækker de endnu længere ind i natten. Det taler for at læse dem grundigt med et IR-kamera i forvejen.
• Ræven skifter rytme med årstiden. Den tjekkiske undersøgelse fandt, at ræv og mår om sommeren var mere dagaktive end tilfældigt forventet, mens mønstret var det modsatte om vinteren, hvor de var mere nataktive. Et kamera, der har hængt et par uger, fanger netop den forskydning.

Det, kameraet reelt leverer, er den lokale udgave af den viden, forvaltningen samler nationalt. Vildtudbyttestatistikken bygger på indberetninger af art, og siden 2007/08 frivilligt også køn, alder og jagttidspunkt for kron- og dåvildt — det er den type oplysninger, der bliver til det faglige grundlag for jagttidsrevisionerne. Et vildtkamera lader dig indsamle akkurat samme slags data om dyrene på din egen jord: hvilke arter, hvor mange, hvornår på døgnet — bare på forhånd, og for dit stykke skov.

To praktiske greb gør aflæsningen skarpere. Placeringen bestemmer, hvad du overhovedet ser: i den alpine femårsundersøgelse blev kameraerne sat op systematisk, cirka en halv meter over jorden og med linsen vendt væk fra den lave sol for at undgå falske udløsninger fra modlys — en fornuftig grundopstilling, men husk, at den præcise højde og retning er et valg, forskerne traf til deres terræn, ikke en universel forskrift. På den nordlige halvkugle vender man typisk kameraet mod nord for at undgå sollys direkte i linsen; det er tommelfingerreglen bag valget, ikke en lov. Tidsstemplet er det andet greb: samler du billederne og ser på, hvornår de er taget, kan du læse døgnrytmen direkte af dine egne data — det er præcis den metode, forskerne bruger, når de estimerer aktivitetsmønstre ud fra kameradetektioner. Komposition i vildtfotografering: sådan rammer du dyrebilleder, der virker

Særligt om brunsten

Vil du planlægge en jagt op mod kronvildtets brunst, er timingen værd at forberede med kameraet. Kronhjortens brunst ligger sidst på sommeren, i september; i en 25-årig spansk undersøgelse blev brunstens intensitet målt på brøl-raten, og »dagen med den højeste brøl-rate« regnedes som brunsttoppen. Bemærk konteksten: i Sydeuropa er sommeren den begrænsende årstid, mens den i Nordeuropa er vinteren — så en præcis dato kan ikke overføres direkte til Danmark, og brunsten forskyder sig desuden med vejret. Netop derfor er et kamera, der overvåger et brøleområde i ugerne op til, mere pålideligt end en kalenderdato: det viser dig, hvornår aktiviteten faktisk tager til hos dig.

For rådyret ligger brunsten (blatningen) til gengæld sidst i juli og først i august — en anden rytme end de store hjorte. Og en sidste, konkret detalje, som kameraets tidsstempel og en månefase-oplysning tilsammen kan bekræfte: rådyrenes bevægelse svinger ikke kun med døgnet, men også med månen. En stor østrigsk analyse af rådyr-påkørsler fandt de højeste frekvenser i november, maj og oktober, om natten — og forhøjede frekvenser omkring fuldmåne. Ser du en top i din kamerastrøm ved fuldmåne, er du altså ikke ved siden af.

Kameraet er forberedelse — ikke et hjælpemiddel under jagten

Én juridisk grænse er vigtig at have på plads, for den adskiller det, denne artikel handler om, fra noget ulovligt. Loven om jagtmåder — bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber — forbyder udtrykkeligt at bruge »elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet, herunder varmesøgende apparater og apparater med elektronisk billedforstærkning« til jagt. Det handler om selve jagtsituationen: du må ikke lokalisere vildtet elektronisk, mens du jager det.

Et vildtkamera falder uden for det, når du bruger det, som denne artikel beskriver — til rekognoscering i ugerne før jagten, hvor du kortlægger døgnrytme og træk, og henter kortene hjem bagefter. Det er forberedelse, ikke et hjælpemiddel til at finde dyret i jagtøjeblikket. Grænsen er værd at respektere skarpt: kameraet skal have gjort sit arbejde, før du tager riflen med ud, ikke fungere som live-udstyr i posten.

Der er også en persondata-vinkel, hvis kameraet står, hvor mennesker kan komme forbi. Fanger et vildtkamera genkendelige personer, aktiverer det databeskyttelsesreglerne, og Datatilsynet er den myndighed, der fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger. På egen, privat jord uden offentlig færdsel er det sjældent et problem, men opsætter du kameraet nær en sti eller et areal med offentlig adgang, bør du sætte dig ind i reglerne og som minimum undgå at optage forbipasserende unødigt. Søg Datatilsynets vejledning, hvis du er i tvivl.

Endelig: reglerne om hvordan der må jages, spiller sammen med jagttiderne. På kronvildt er tryk- og drivjagt generelt forbudt fra 1. september til 15. oktober og fra 1. februar til 29. februar. Det er den slags detalje, der er let at glemme, og som — sammen med de lokale døgn-undtagelser — gør det klogt at læse både jagttids- og jagtmåde-reglerne igennem, inden sæsonen går ind.

Kameraet skal have gjort sit arbejde, før riflen kommer med ud — ikke i stedet for at kigge.

Ofte stillede spørgsmål